Carmen_2026

Carmen

Den Jyske Opera 2026

Spilleperiode

Premiere 23. oktober 2026 i Alsion, Sønderborg

Turné 23. oktober - 23. november 2026

Musikhuset Aarhus 25., 26., 27., 28. og 29. november 2026

Hvad ser instruktøren?

Hvad ser operachefen?

Carmen er i min optik den mest misforståede opera i operalitteraturen. Så Carmen skal behandles med omhu og omtanke - med en forståelse for hvad den vil os, hvis vi ser bort fra 181 års klichéer.
Alt hvad vi skal vide, er i fortællingen - det er bare et spørgsmål om hvordan vi fortæller fortællingen.

Hvad ser koreografen?

Virkelighedens Carmen - et samarbejde med Danner

Hvert 5. drab i Danmark er partnerdrab Med Carmen stiller Den Jyske Opera i samarbejde med Danner fokus på et udbredt samfundsproblem

”Carmen er én af de vigtigste operaheltinder at forstå, idet alt for mange kan spejle sig selv eller én, de kender i hendes historie. Når spejlingen mellem kunst og virkelighed er så relevant, skal vi gennem operaen også turde lytte til virkelighedens Carmen’er. For når et af verdens største operaværker omhandler så massivt et samfundsproblem som partnervold og -drab, kan vi bruge værket til at give nye vinkler, dybde og forståelse af et emne, vi ellers kun præsenteres for i overskrifter og forfærdelige statistikker. Jeg er både ydmyg og stolt over, at vi med Danners store arbejde på området kan fortælle og nuancere kvindernes fortællinger igennem kunst, formidling, talks og vidnesbyrd.”

Anne Barslev

Med Carmen stiller Den Jyske Opera i samarbejde med Danner fokus på et udbredt samfundsproblem


I forbindelse med Carmen har vi indgået et nyt samarbejde mellem Den Jyske Opera og Danner, der er et af landets ældste og største krise- og rådgivningscentre for voldsudsatte kvinder. Formålet er igennem oplysning, vidnesbyrd, udstillinger og talks at sætte fokus på et udbredt men tabubelagt samfundsproblem: partnervold og -drab. .

Hvert år bliver cirka 118.000 kvinder i Danmark udsat for psykisk og/eller fysisk vold af deres nuværende eller tidligere partner. Det er voldsomme tal, og den voldsudsatte kunne være i din familie, i din vennekreds, på dit arbejde eller i dit nabolag. Men det er også den viltre fabriksarbejder Carmen, der til slut slås ihjel af Don José efter hun har forladt ham.

Alene i 2025 blev 16 kvinder dræbt Danmark – mindst 9 af dem af en partner eller ekspartner. Carmen kan derfor ses som et billede på alle de dræbte kvinder, vi alt for ofte hører om i nyhederne, og hvor vi sidder tilbage og tænker ”hvordan kunne det ske?”.

 - Kunsten vækker følelser, bryder tabuer og starter samtaler

Ifølge direktør i Danner, Mette Marie Yde, vil det kunstneriske samarbejde kunne bidrage til at skabe opmærksomhed på et alvorligt samfundsproblem:

»Kunsten kan noget helt særligt, når vi skal forstå det, der er svært og sårbart at tale om. Den taler til vores følelser på en måde, som fakta og statistikker ikke kan. Samtidig er gamle værker med til at forme vores forestillinger om kærlighed og relationer. Derfor er vi rigtig glade for, at Den Jyske Opera har valgt at nytænke Carmen og bruge værket til at sætte fokus på partnervold og partnerdrab. Vi håber, at forestillingen kan bidrage til at nedbryde tabuet om partnervold, sætte gang i en vigtig samtale – og nå voldsudsatte og pårørende med budskabet om, at der er hjælp at hente.”

Mette Marie Yde

 En forestilling i Bizets fodspor

MedCarmenfølger der, ifølge instruktør Johanne Holten, en stor og spændende arv:

”I virkeligheden træder vi videre i komponisten Bizets spor, som i forhold til forlægget – romanen Carmen fra 1845 – virkelig har gjort Carmen til en meget mere raffineret karakter.
I operaen har Carmen sit eget liv, sin egen stemme, på en måde hun slet ikke har i romanen. Hun er både sårbar, barsk og meget menneskelig. Dét, der sker for hende, kan ske for alle, og det er sket for kvinder gennem hele verdens- og kulturhistorien og sker stadig den dag i dag. Det er ”A Tale as old as Time”, og derfor
er det vigtigt for os aktivt at varetage operafortællingen om Carmen. For hun findes alle steder.”

Johanne Holten

Læs hele pressemeddelelsen her: tinyurl.com/6upnxxdb

Læs mere på Den Jyske Opera her: jyske-opera.dk/forestillinger/carmen/